solvo it blog


Dette er solvo it’s blog, hvor vores konsulenter jævnligt poster deres erfaringer, nye idéer, tips og tricks. 

Reducer dine storage omkostninger med Microsoft Storage Spaces Direct
Undrer du dig over, hvad det er mange går og snakker om? Hvad er det dér Storage Spaces Direct for en størrelse? Og hvorfor er det nu Guds (Microsofts) gave til IT-folket?

Storage Spaces Direct bliver ofte bare kaldt S2D og vil her i denne blok efterfølgende være nævnt som S2D.


S2D er i den betegnelse, som det, man kalder Software-Defined Storage (SDS) i stil med Virtual Storage. Hele laget er software baseret, ikke noget med fancy hardwarestumper, der koster spidsen af en jetjager, eller kræver et IT-budget af SKAT-agtige dimensioner.


Storages Spaces blev introduceret med Windows Server 2012, og kom i en forbedret version med Windows Server 2012 r2. Nyeste version i Windows Server 2016 hedder nu S2D og er en super cool feature, der virkelig kan levere performance og stabilitet.


One-liner: S2D er en bunke harddiske, der i softwarelaget selv finder ud af diskydelse, og ud fra det opretter og vedligeholder gruppering til cache og tiers.


I princippet kræves der ikke andet end Ethernet forbindelse mellem de servere, som du ønsker, skal udgøre dit dataområde. Igen ikke noget med dyre fysiske hardware enheder, der hver især og tilsammen kan være administrative tunge.


Med S2D får du ’out of the Box’ og uden ekstra køb af eksempelvis licenser, høj fejltolerance samt rigtig god udnyttelse og performance af dine tilknyttede diske. Udvidelse af din samlede lagerkapacitet/Storage sker automatisk i det øjeblik, du beriger med enten flere diske eller ekstra server(e).


Det er ikke en - til tider - kompleks administration, når en disk eller hel server fejler. Bare udskift den fejlede komponent og S2D begynder automatisk at udnytte diskene, flytte data rundt, for igen at have den fulde kapacitet og perfomance. 

Du kan selv vælge, om du vil køre alt Storage som de hurtigste flash/SSD diske, ex. NVMe, eller en hybrid version af forskellige typer diske. Når du opretter S2D, eller efterfølgende beriger din Storage pool, finder S2D selv hastigheden på de enkelte diske og danner, ud fra det, fleksibiliteten i form af grupperinger over de forskellige typer diske. Over tid vil kolde eller varme data automatisk være flyttet til de diske, der giver den bedste hastighed (IOPS). Her snakker vi performance, der normalt kun kan leveres af High-end enterprise storage systemer.


Du kan anvende S2D som Hyper-Converged med virtuelle maskiner kørende oven på, on-premise eller i cloud, eller fx via fysiske servere med interne diske, og som ex. file server (SoFS). Man skal anvende mindst to servere og maksimum 16 servere tilknyttet hver S2D pool. Der er ligeledes nogle anbefalinger til hukommelse, netkort og diske (max. en petabyte rå disk-kapacitet).


Dette vil du naturligvis kunne få hjælp til at gennemgå sammen med din foretrukne Microsoft partner solvo it.


S2D kan afprøves på under en halv time ved at foretage nedenstående tre steps:

  1. Opret server cluster
  2. Enable S2D (Definer pool)
  3. Opret det ønskede antal Volumes

Og VOILA, du klar til at anvende det nye dataområde via S2D.

Se videoen her


Vores opskrift på succes - opgradering af SCOM-installation
Står du overfor at skulle opgradere din SCOM-installation? Kunne du tænke dig at få et bud på, hvordan du kan gribe det an? Læs vores blog og hør om, hvordan VI fik succes med opgraderingen

Opgradering af System Center er ikke til at spøge med. Og det gælder i særlig grad, når der også er tale om et Business Critical system. Vi opererer i en verden i rivende udvikling, og it-afdelingerne bliver konstant mødt med nye krav. For at man skal kunne bryste sig med at have den bedste overvågning på markedet, skal man kunne understøtte kundernes ønsker og krav, inden de kommer. 


Derfor var det en selvfølgelighed, at vores egen komplekse SCOM-infrastruktur skulle opgraderes til SCOM 2016 så tidligt, som vi synes var forsvarligt. Vi vidste fra vores tidlige testperiode, at SCOM 2016 ville give os betydelige performance forbedringer og nye spændende features. Dem glædede vi os til at få implementeret. 


Den korte version er, at vi opgraderede SCOM henover 2 dage, og vi havde samlet set kun 2 timers nedetid. Vores kunder (og ikke mindst os selv) er meget tilfredse med den forbedrede hastighed og de nye features. Vi kender alle historier om SCOM-opgraderinger, der ikke går som forventet. Opgraderinger er lig med ændringer og ændringer medfører fejl.  


Det er en naturlov, som man er nødt til at forholde sig til. Metoden til at undgå flest mulige fejl er noget så simpelt som et godt planlagt forløb, krydret med tilpas meget forberedelse.

Læs vores step-by-step guide til opgradering af SCOM-installationen samt resten af bloggen herunder: 

Step-by-step guide

  • Opret en Playbook og skriv alle steps ind
  • Læs den officielle guide fra Microsoft
  • Læs de officielle guide(s)
  • Skriv ud fra ovenstående en detaljeret step-by-step plan ind i Playbook
  • Beskriv installation og konfiguration trin for trin
  • Afsæt tid til at teste opgraderingen
  • Udfør planen i test-miljøet.  Hvis du ikke har et test-miljø så opret et til formålet
  • Revider løbende planen som processen skrider frem
  • Nu ved du præcis hvad der skal udføres og hvordan, samt hvor lang tid det vil tage
  • Udmeld et service vindue
  • Opgrader produktions-miljøet.  Det kan ikke gå galt ;-)


SCOM overvågning er et komplekst system, der håndterer overvågning af tusinder af enheder, som Services, applikationer, Identity Management, hjemmesider, Windows servere, UNIX/Linux bokse, netværksenheder etc. Der anvendes titusinder af regler og alarmer og har tusindvis af egne tilretninger.

I en så kompleks installation er grundlaget for mange fejlkilder i den grad til stede. Et eksempel herpå kan være noget så simpelt, at Microsoft har omlagt workflows til PowerShell uden at dokumentere dette tilstrækkeligt.

Det vigtigste slutprodukt for mange kunder er det endelige overblik, som præsenteres igennem en række unikke interfaces. De øverste niveauer i IT-stack’en omfatter både PaaS og SaaS løsninger samt kundernes egne Services. Derfor er vi ekstra glade for at der blev opnået en endnu bedre performance forbedring på netop disse områder. Opgraderingen af SCOM er altså en samlet øvelse, hvor den tekniske del fylder forholdsvist lidt. Det er mest af alt et spørgsmål om planlægning.


Vi havde på forhånd dokumenteret hele forløbet i vores playbook.  Alle installationsguides var testet, alle flows var timet inklusiv den tid backup og evt. restore vil tage. Før vi gik i gang vidste vi, at vi kunne blive færdige.

Det giver sig selv, at vi forinden havde sikret, at infrastrukturen som Windows og SQL var opdateret, og at pre-requisites var på plads.  Vi anvender ikke vores pre-produktionsmiljø til kun at konstatere, at opgraderingen kan gennemføres (fordi selvfølgelig kan den det!), men i stedet til at fastlægge, hvordan den skal gennemføres med størst mulig sikkerhed mod problemer og med mindst mulig nedetid.

Der er features der er "Need to have" og der er "Nice to have". Det ville have været nice samtidig at køre Windows 2016 og SQL 2016, men det var ikke nødvendigt.  Vi havde som en del af planlægningen afgrænset opgaven til de dele, der skulle til for at komme i mål: at køre SCOM 2016. Det lykkedes uden problemer!



Filserver Anno 2017
Kniber det også med pladsen på din filserver, og kunne du tænke dig at få mere plads? Læs med her og find ud af, hvordan du nemt og enkelt kan lave en bedre filserver.

Filservere er traditionelt set en simpel del af infrastrukturen. Det meste af driften omkring dem går på patching og udvidelse af diske, når de er blevet fyldt op. Men netop det at udvide diske kan være en større operation, for er der nu plads til det på SAN’et, eller på det LUN, der er tildelt? Og hvis der ikke er, hvad gør man så?
 

En løsning på dette kan være Microsoft StorSimple. StorSimple er mest kendt for at være fysiske bokse, der skal monteres i datacenteret, men de findes også i en virtuel udgave: StorSimple Virtual Array – eller bare SVA. 

SVA er en virtuel server, der kan køre på Hyper-V og VMware. Det er ikke en server, du kan logge på og konfigurere, men i stedet administrerer du den via Microsoft Azure. Koblingen til Azure er den vigtige del her, da StorSimple kan benytte billigt Azure Storage, som et ekstra tier til data.


Det vil sige, at når vi lægger data på en StorSimple – uanset om den er fysisk eller virtuel, og den er ved at have opbrugt den plads, der er tilgængelig lokalt, bliver det kolde data flyttet til Azure. Dermed bliver der frigjort plads lokalt, og er der brug for en fil igen, sørger StorSimple for at hente den tilbage til boksen igen. Smart, ikke? 

Der, hvor SVA er en ekstra fed løsning er, at den kan konfigureres som en filserver og tilgås over SMB netværk. Den fungerer som enhver anden filserver, og brugerne har fuldstændig den samme oplevelse af deres filshares, da den er integreret med Active Directory. Dermed er data sikret lige så godt, som de hele tiden har været.

Se i videoen nedenfor, hvordan du nemt opretter nye shares. 

Bloggen fortsætter efter videoen... 

 

Se videoen her


Rent teknisk kan en enkelt SVA indeholde op til 64 TB data. Det er det maksimale, men man kan godt nøjes med mindre. Har du brug for mere end 64 TB, så kan du lave flere SVA VMs og udvide på den måde. En SVA kræver 4 CPU cores og 8 GB RAM - derudover skal man bruge lidt diskplads lokalt samt et Azure abonnement. 

Backup af data er indbygget i SVA, og kan selvfølgelig også lægges i Azure. Det er en snapshot-baseret backup, og optager derfor ikke alt pladsen på serveren. Restore af data kan ske til den samme SVA eller en anden, såfremt du har flere. Det er derfor også nemt at komme tilbage til et normalt stadie, hvis du har været ude for at større nedbrud og mistet data lokalt. 

Det er blot at mounte de volumes, der var på den gamle SVA over på den nye. StorSimple har indtil for nyligt kun været tilgængeligt via en Azure Enterprise Agreement. Du kan nu også købe den via Microsoft Cloud Solution Providers (CSP), og er dermed blevet tilgængelig for alle.

Løsningen er på mange måder perfekt. Du undgår at koldt data fylder dit dyre storage op, og du får fordelene ved Azure uden latency problemet ved at flytte en hel filserver væk…  Alt i alt en simpel storageløsning: StorSimple!


Har du lyst til at vide mere?

Kontakt solvo it for en uforpligtende snak på
tlf. +45 70 20 55 90 eller mail solvoit@solvoit.com